Din kørelærer hedder Steen Zacho
Jeg arbejder for at gøre mine elever til gode, sikre bilister. Og for at blive det skal man naturligvis forstå både bilen, trafikken og færdselsreglerne, så jeg gør meget ud af alle disse aspekter i min undervisning.
En del af mit fokus ligger altid på, at det skal være en god oplevelse for mine elever at køre bil, da jeg tror på, at man lærer bedst i trygge og behagelige rammer. Derfor vægter jeg også at have en god relation med mine elever lige fra start, og til prøven er bestået.
Mit engagement skinner igennem i min undervisning, og hver enkelt elevs læring er vigtig for mig. Jeg har stor tålmodighed med den enkelte elev, og vi samarbejder om tingene i det tempo, der passer den enkelte, så det bliver en god oplevelse.
Jeg har megen erfaring i trafikken både som bilist, motorcyklist og kørelærer, så jeg har stor respekt for og indsigt i de færdselssituationer, man oplever i hverdagen.
Jeg har en baggrund som mekaniker og har senere gennem 18 år været ansat som konsulent hos TDC koncernen. I 2007 realiserede jeg mit ønske om at blive kørelærer, og jeg startede Køreskolen 8250.
Jeg er godt rustet til at bringe min viden og erfaringer videre til dig, så du bliver en god og sikker bilist, som IKKE ender i den årlige ulykkesstatistik.
Leder du efter køretimer?
Ring eller skriv til mig, så finder vi ud af, hvad der passer til dig og dine ønsker.